• Størlingegård
  • Størlingegård
  • Størlingegård

Skoven

Skoven består af mange smukke åløb og askemoser – en sand naturperle!
Den ældste del af skoven består af bøgetræer plantet i perioden 1889 - 1895.
Skoven består i dag af ca. 80 pct. løvtræer i flere aldre og 10 pct. nyplantninger. De sidste ca. 10 pct. af skovens areal er engarealer, som er tilsået med blandt andet rajgræs, hvidkløver, lucerne, alsikekløver, cikorie og kællingetand.

De sidste større grantræer fra 1969 blev fældet i 2010.

I 2012 blev der plantet flere mindre holme af rødgran. Det skete for at give mere dække til vildtet. Endvidere blev der i 2013 plantet 26 ha nordmannsgran i skoven på tilstødende ikke- fredsskovspligtige arealer.
Plantning af nordmannsgran er sket med henblik på produktion af juletræer og klippegrønt.

I foråret 2025 blev der med henblik på en optimering af jagten i skoven, skovet en del gammelt gran som blev erstattet af nyt gran. Mange steder blev der plantet buske som rød snebær og Californisk gedeblad ligesom små og større stykker blev etableret med jagtpil. Alt sammen med det formål at optimere skoven jagtlige værdier.

Historiske fakta

Rønnebæk-, Gisselfeld- og Holmegaard Gods har alle ejet en del af skoven. Og de smukke gamle stengærder som markerede de gamle skovskel, ses stadig i skoven.
Gisselfeld Gods ejer stadig en mindre del af skoven.