Jagt
Størlingegård driver et velfungerende jagtvæsen.
For at optimere reviret er der de senere år blevet etableret flere nye udsætningspladser.
Vildtlagrene er udvidet med blandt andet Wildlife Winther Holding Cover og Tanka Millet Mix. Og over 6 ha majs er udelukkende sået til fuglevildtet.
Kvalitet i højsædet
Størlingegårds målsætning er at sørge for at kvaliteten på både råvildt og fuglevildt, således at alle jagtarrangementer inspirerer til at afvikle jagter, hvor kvalitet er i højsæde.
Det er dog begrænset, hvad der årligt kan udsættes af fasaner på et terræn på 150 ha på grund af de nye biotopplaner, som trådte i kraft i 2010.
Nye skovenge
Der er fra 2011 etableret og tilsået helt nye skovenge i skoven. På de gamle skovenge er der langs alle skovkanter etableret nye vildtagre til råvildtet. Vildtlagrene består blandt andet af lucerne, kællingetand, hvidkløver, cikorie og alsikekløver, som er livretter for hjorte- og råvildt.
Målet med disse massive vildtagre er at holde råvildtet i skoven hele året - og specielt bukkene under bukkejagten. Det betyder ikke, at Størlingegård ønsker at afskyde alle bukkene – tværtimod. Det sker udelukkende for bedre at kunne selektere blandt han- og hundyr og dermed have flere ældre/stærke bukke stående på reviret. Alt sammen med det ene formål for øje; at opbygge en stor og sund råvildtbestand at god kvalitet.